For mange kvinder kommer det som en overraskelse, at overgangsalderen ikke kun handler om hedeture, menstruationsændringer og humørsvingninger. De hormonelle forandringer i årene omkring peri-menopause og overgangsalder påvirker nemlig også hud, slimhinder, bindevæv, urinveje og seksuel komfort. Mange mærker det først som en ny tørhed i huden, en mere sart fornemmelse i underlivet, tørre slimhinder, irritation, svie, ændret sensitivitet, øget tendens til ubehag ved samleje eller en fornemmelse af, at huden pludselig ældes hurtigere end tidligere. Det kan føles både frustrerende og sårbart, især fordi det ofte sker gradvist og derfor let bliver forvekslet med stress, alder, forkert hudpleje eller “bare noget, man må leve med”. 

Slimhinder er kroppens fugtige beskyttelseslag. De findes blandt andet i mund, øjne, næse, urinveje og underliv, og deres opgave er ikke kun at holde vævet fugtigt. De beskytter også mod irritation, friktion, mikroorganismer, infektioner og små skader. I underlivet er slimhinderne særligt følsomme over for hormonelle forandringer, fordi vævet i vulva, vagina, urinrør og blære er påvirket af østrogen. Når østrogenniveauet ændrer sig i peri-menopausen og senere falder mere stabilt efter menopausen, kan slimhinderne blive tyndere, tørrere og mere sårbare. Samtidig kan blodgennemstrømning, elasticitet, kollagenindhold og den naturlige fugtproduktion ændre sig. Det er en af årsagerne til, at nogle kvinder oplever tørhed, irritation, svie, kløe, ømhed, ændret duft, smerter ved samleje eller hyppigere urinvejsproblemer i denne livsfase [1], [2].

I dag bruges betegnelsen genitourinary syndrome of menopause, ofte forkortet GSM, om de symptomer, der kan opstå i underliv og urinveje i forbindelse med faldende østrogen og andre hormonelle ændringer. Det omfatter en længere liste af symptomer blandt andet vaginal tørhed, svie, irritation, smerter ved samleje, ændret pH-værdi, tilbagevendende urinvejsinfektioner, vandladningstrang og øget følsomhed i vævet.

Det vigtige at forstå og måske også frustrerende er, at disse symptomer ikke nødvendigvis “går over af sig selv”, fordi de ofte hænger sammen med en vedvarende ændring i vævets struktur og fugtbalance. Mange kvinder går længe med symptomerne, fordi de synes, det er svært at tale om, eller fordi de ikke forbinder dem med hormoner-eller fordi den gængse opfattelse af symptomer i overgangsalderen desværre stadig er at det må du leve med eller hvis du bare lige tager dig sammen.... Måske også derfor peger forskning og kliniske guidelines  på, at GSM både er almindeligt, underdiagnosticeret og underbehandlet, selvom det kan påvirke livskvalitet, seksualitet, søvn, relationer og hverdagskomfort betydeligt [2], [3].

Det samme gælder huden. Østrogen spiller en vigtig rolle for hudens tykkelse, kollagenindhold, elasticitet, talgproduktion, fugtbalance og evne til at hele. Når østrogen falder, mister huden lettere fugt og fylde, og kollagenproduktionen kan aftage. Mange kvinder oplever derfor, at huden bliver mere tør, tynd, sart eller sensitiv i årene omkring overgangsalderen. Nogle får tydeligere linjer, mindre spændstighed, mere sensitivitet, langsommere heling eller en fornemmelse af, at ansigtet pludselig ser mere træt ud.  Studier peger på, at menopausen kan være forbundet med markant lavere kollagenindhold, mindre elasticitet og øget hudtørhed, hvilket er med til at forklare, hvorfor huden for nogle kvinder ændrer sig relativt markant i denne periode [4], [5].

Når vi taler om slimhinder og hud i overgangsalderen, er det vigtigt ikke at reducere det til kosmetik. Ja, det kan handle om rynker som hånden på hjertet da godt kan være træls på godt jysk ligesom tør hud og ændret glød er noget man godt kunne ønske anderledes. Men nok vigtigst handler det om komfort, intimitet, selvfølelse og livskvalitet. Tørre slimhinder kan påvirke lysten til nærhed, fordi kroppen begynder at forbinde berøring med ubehag. Afbrudt søvn på grund af natlige hedeture kan gøre huden mere træt og reaktiv. Stress og forhøjet belastning kan påvirke hudbarrieren, inflammation og restitution. Og når flere symptomer optræder samtidig, bliver det ofte en samlet oplevelse af, at kroppen ikke længere føles helt som før. 

Hvorfor sker det?

Den korte forklaring er, at østrogen påvirker væv, fugt og elasticitet. I underlivet hjælper østrogen blandt andet med at vedligeholde vaginalslimhindens tykkelse, blodgennemstrømning og fugtighed. Det påvirker også glykogenindholdet i vaginalslimhinden, som igen har betydning for de mælkesyrebakterier, der er med til at holde en sund vaginal pH. (derfor kan lugten ændre sig for neden hos en del af os kvinder) Når østrogen falder, kan pH-værdien stige, slimhinden kan blive tyndere, og mikrobiomet kan ændre sig. Det kan gøre vævet mere modtageligt for irritation, tørhed og infektionstendens [6].

I huden påvirker østrogen blandt andet fibroblaster, kollagen, elastin og hudens evne til at holde på vand. Kollagen er et af hudens vigtigste strukturelle proteiner, og når kollagenproduktionen falder, mister huden gradvist fasthed og spændstighed. Samtidig bliver hudbarrieren ofte mere sårbar, hvilket kan føre til tørhed, sensitivitet og en øget følelse af “papirstynd” hud. Det betyder ikke, at alt handler om hormoner, for solskader, rygning, alkohol, søvn, kost, stress og genetik spiller også en stor rolle. Men for mange kvinder er hormonelle forandringer en væsentlig del af forklaringen på, at huden og slimhinderne pludselig kræver en anden type støtte end tidligere [4], [5].

Hvad kan du selv gøre gennem kosten?

Kosten kan ikke alene genoprette østrogenniveauet, men den kan give huden og slimhinderne de byggesten, de har brug for til at skabe en ny balance. Det vigtigste er at tænke i fugt, fedtsyrer, proteiner, antioxidanter og mikronæringsstoffer. Slimhinder og hud har brug for tilstrækkeligt protein, fordi aminosyrer er nødvendige for opbygning og vedligeholdelse af væv. De har også brug for sunde fedtsyrer, fordi cellemembraner, hudbarriere og slimhindefunktion er afhængige af fedtstoffer. Mange kvinder spiser alt for lidt protein og for lidt fedt, især hvis de samtidig forsøger at kontrollere vægtforandringer i overgangsalderen. Det kan være uheldigt, fordi kroppen i netop denne fase har brug for stabil næring, ikke flere restriktioner.

Fed fisk, æg, olivenolie, avocado, nødder, frø og proteinrige fødevarer kan være gode basiselementer. Bær, grøntsager, urter, grøn te, kakao, citrusfrugter, hyben, havtorn og farverige planter bidrager med polyfenoler og antioxidanter, som kan støtte kroppen i en periode, hvor oxidativt stress og inflammation også kan spille ind. Vitamin C er særligt relevant, fordi det indgår i kollagensyntesen og samtidig fungerer som antioxidant i huden [7]. Zink er relevant, fordi det bidrager til vedligeholdelse af normal hud og til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Vitamin B6 er relevant i overgangsalder-sammenhæng, fordi det bidrager til regulering af hormonaktiviteten. Det betyder ikke, at ét næringsstof løser alt, men det betyder, at en målrettet ernæringsstrategi kan være en vigtig del af helheden.

Kosttilskud: hvilke indholdsstoffer er særligt relevante?

Når man vælger kosttilskud med fokus på hud og slimhinder i årene omkring overgangsalderen, giver det mening at se efter ingredienser, der arbejder med væv, fugt, oxidation, fedtsyrer og hormonel forandring. Hydrolyseret kollagen er en af de ingredienser, der er mest undersøgt i forhold til hudens fugt og elasticitet. En systematisk gennemgang og meta-analyse af randomiserede studier fandt, at hydrolyseret kollagen samlet set kunne forbedre hudhydrering og elasticitet sammenlignet med placebo [8]. Kollagen er dog ikke en hurtig løsning, og kvalitet, dosis, varighed og den samlede kost og generelle livsstil har(selvfølgeligt) stor betydning.

Havtornolie er også interessant i denne sammenhæng, fordi den indeholder fedtsyrer, herunder omega-7, og er blevet undersøgt i relation til slimhinder. Et randomiseret, dobbeltblindet placebokontrolleret studie på postmenopausale kvinder fandt, at indtag af havtornolie havde positive effekter på vaginal sundhed og slimhindeintegritet, hvilket gør ingrediensen interessant for kvinder, der ønsker at støtte slimhinder indefra [9]. Det betyder ikke, at havtorn erstatter medicinsk behandling ved udtalte gener, men det er en relevant ingrediens at kende.

Phytoøstrogener, herunder isoflavoner fra soja og rødkløver, er et andet område med forskning. Isoflavoner minder kemisk om østrogen og kan binde svagt til østrogenreceptorer. Studier og meta-analyser har undersøgt isoflavoner i forhold til hedeture og menopausale symptomer, men effekten varierer mellem studier og personer [10], [11]. For nogle kvinder kan det være et relevant område at undersøge, mens kvinder med tidligere hormonfølsom kræft, behandling med blodfortyndende medicin eller anden relevant sygdom altid bør tale med læge, før de bruger phytoøstrogenholdige tilskud og særdeles hormonerstattende terapi.

Andre relevante ingredienser kan være omega-3-fedtsyrer, hyaluronsyre, ceramider, vitamin C, E-vitamin, zink, selen og plantebaserede antioxidanter som hyben, acerola, granatæble, grøn te, gurkemeje og rosmarin. Her er pointen ikke at tage flest muligt ingredienser, men at vælge målrettet, i god kvalitet og med realistiske forventninger. Slimhinder og hud ændrer sig over tid, og det gør støtten også.

Hudpleje: når huden bliver tørrere, tyndere og mere sensitiv

Hudpleje i overgangsalderen bør ofte blive mere barrierefokuseret. Mange kvinder har i årevis brugt aktive produkter, peeling, syrer og stærke rutiner, men opdager pludselig, at huden ikke længere tolererer det samme. Når østrogen falder, kan huden blive mere tør, tyndere og reaktiv, og derfor bør basen være mild rens, fugt, fedtstoffer og konsekvent solbeskyttelse. Solcreme er stadig det vigtigste anti-age-produkt, fordi UV-stråling er en af de største årsager til kollagennedbrydning og pigmentforandringer.

Til daglig hudpleje er ingredienser som glycerin, hyaluronsyre, panthenol, ceramider, squalane, niacinamid og peptider relevante, fordi de arbejder med fugt, barriere og komfort. Vitamin C-serum kan være relevant om morgenen, især ved hyperpigmentering, glød og antioxidantbeskyttelse, men det skal vælges i en form og styrke, huden kan tåle. En halv citron i et glas er også effektivt til at udrense og få ekstra c-vitamin. Retinoider som retinal, retinol eller receptpligtig tretinoin er blandt de bedst undersøgte ingredienser til hudfornyelse, kollagenstimulering og fine linjer, men bør introduceres langsomt og med respekt for en mere sensitiv hudbarriere. For nogle kvinder er “mere aktivt” ikke bedre; det rigtige er ofte en stærk barriere først og aktive ingredienser derefter.

Til kroppens hud og vulvaområdet er det vigtigt at skelne mellem hudpleje og slimhindepleje. Parfumerede sæber, intimdeodoranter, hårde renseprodukter og overdreven vask kan forværre tørhed, irritation og dermed lugtgener. Mange har gavn af milde, uparfumerede vaskeprodukter, fedtbaserede barriereprodukter til ydre hud, bomuldsundertøj og en mere skånsom tilgang. Indvendigt i vagina bør man ikke bruge almindelig hudpleje, olier eller cremer uden faglig vejledning. Her er produkter udviklet specifikt til vaginal brug langt mere relevante.

Behandlinger og hjælpemidler til slimhinder

Ved mild tørhed kan vaginal fugtgel, fugtcremer og glidecreme være en god start. En vaginal fugtighedsgiver bruges typisk regelmæssigt, ikke kun ved samleje, mens glidecreme bruges ved seksuel aktivitet for at mindske friktion. Hyaluronsyre-baserede vaginale produkter er et ikke-hormonelt område med voksende interesse. En systematisk gennemgang har sammenlignet vaginal hyaluronsyre med vaginal østrogen ved vaginal atrofi og peger på, at hyaluronsyre kan være en relevant ikke-hormonel mulighed for nogle kvinder, især ved tørhed og ubehag [12].

Ved moderate til svære gener er lokal vaginal østrogen en af de bedst dokumenterede behandlinger. Det kan gives som creme, tablet, stikpille eller ring og virker primært lokalt i slimhinden. Internationale guidelines peger også på vaginal DHEA og ospemifen som muligheder ved visse symptomer, afhængigt af kvindens situation og lægens vurdering [1], [3]. Mange kvinder er nervøse for ordet østrogen, men lokal vaginal østrogen er noget andet end systemisk hormonbehandling-og indenfor hormon behandling er der altså også sket en del, men det er en anden snak. Det er dog stadig en behandling, der bør vurderes individuelt, især hvis man har haft brystkræft, uforklaret blødning, blodpropper eller andre relevante tilstande.

Energi-baserede behandlinger som vaginal laser og radiofrekvens markedsføres mange steder til tørhed, slaphed og “vaginal rejuvenation”. Her bør man være særligt kritisk. Der findes studier, men evidensen er stadig mere usikker end for etablerede behandlinger som vaginal østrogen, og der har været advarsler mod markedsføring af sådanne behandlinger uden tilstrækkelig dokumentation. Hvis man overvejer den type behandling, bør det ske hos en kvalificeret fagperson med klar information om effekt, risici, pris, alternativer og realistiske forventninger, men det er relevant at kigge på. Vuylva skrumper fusisk i peri og overgangsalderen, ligesom klitoris gør det-det kan afhjælpes med fytoøstrogener og HRT (hormonbehandling via egen læge, også østrogencreme til down under.) [13], [14].

Behandlinger til hud, rynker og elasticitet

Når fokus er rynker, fasthed og hudkvalitet, giver det mening at kombinere daglig hudpleje med behandlinger, der stimulerer hudens egen kollagenproduktion. Microneedling, radiofrekvens-microneedling, fraktioneret laser, IPL, kemiske peelinger og visse biostimulerende injektionsbehandlinger kan alle være relevante afhængigt af hudtype, hudtilstand, pigmenttendens, budget og risikovillighed. Fælles for de fleste effektive behandlinger er, at de virker ved at skabe en kontrolleret stimulering af huden, hvorefter hudens reparationsprocesser aktiveres. Det er dog vigtigt at vælge en behandler med solid faglighed og at forstå, at huden i peri-menopause og overgangsalder ofte kræver mere nænsom opbygning, ikke aggressive quick-fixes.

Botulinum toxin og fillers kan være relevante for nogle hvis du er rigtig træt af alderstegn, men de arbejder ikke primært med slimhinder eller hudbarriere. Botulinum toxin reducerer mimiske linjer, mens fillers kan genskabe volumen eller støtte strukturer. Skinboosters og polynukleotider markedsføres ofte til hudkvalitet og fugt, men dokumentation, kvalitet og behandlingsmetoder varierer. Derfor bør man altid spørge ind til dokumentation, bivirkninger, forventet effekt, hvor mange behandlinger der kræves, og hvad der er realistisk for netop ens hud.

Hvornår bør du søge hjælp?

Jeg vil understrege at du bør tale med læge, gynækolog eller anden relevant fagperson, hvis du oplever tørhed, smerter ved samleje, blødning efter samleje, tilbagevendende urinvejsinfektioner, svie, kløe, ændret udflåd, sår, vedvarende irritation eller symptomer, der påvirker din livskvalitet. Du bør også søge læge ved blødning efter overgangsalderen. Det er vigtigt ikke automatisk at antage, at alt skyldes overgangsalderen, for infektioner, hudsygdomme, allergi, lichen sclerosus, stofskifteproblemer og andre tilstande kan give lignende symptomer.

Det kan være hjælpsomt at forberede sig før lægebesøget. Skriv ned, hvornår symptomerne begyndte, om de varierer med cyklus, om du har smerter ved samleje, om du har urinvejssymptomer, hvilke produkter du bruger, om du har prøvet fugtgel eller glidecreme, og hvordan symptomerne påvirker din hverdag. Spørg evt. om dine symptomer kan være tegn på menopause (pre-overgangsalder, om lokal behandling kunne være relevant, og hvilke ikke-hormonelle og hormonelle muligheder der passer til din situation.

En samlet strategi: fugt, fedt, væv og faglig hjælp

Hvis du vil støtte hud og slimhinder i årene omkring overgangsalderen, er den bedste tilgang ofte en kombination af flere tiltag. Først en nærende kost med nok protein, sunde fedtsyrer (omega3 og olivenolie er særligt effektivt her), grøntsager, bær, vitamin C og mineraler. Dernæst målrettede kosttilskud, hvis kosten eller symptombilledet taler for det, eksempelvis kollagen-peptider, havtornolie, zink, vitamin C, hyaluronsyre eller phytoøstrogener,  afhængigt af behov og helbredshistorik. Samtidig bør hudplejen gøres mere barrierevenlig, med fokus på fugt, ceramider, milde aktive ingredienser, SPF og gradvis stimulering af hudens fornyelse. Og endelig bør vedvarende slimhindegener ikke normaliseres eller ignoreres, men tages alvorligt og drøftes med en fagperson-det er ikke noget du bare må leve med.

Overgangsalderen er ikke kun en hormonel begivenhed. Det er en kropslig overgang, som påvirker væv, søvn, hud, slimhinder, relationer, seksualitet og selvfølelse. Derfor fortjener kvinder mere end overfladiske råd og selvom vi forsøger at give indblik her så er det vigtigt du tager din krop og dit velbefindende alvorligt. De fortjener viden, realistiske muligheder og  fagrelevnt støtte, der tager hele mennesket alvorligt.

Kort guide: hvad kan du overveje?

Kosten har stor betydning, og kosttilskud bør aldrig træde istedetfor en synd og varrieret kost, men søger du ekstra støtte kan du se efter ingredienser som hydrolyseret kollagen, vitamin C, zink, havtornolie, omega-3, hyaluronsyre, ceramider og antioxidanter fra eksempelvis hyben, acerola, bær, grøn te eller gurkemeje. Hvis du overvejer phytoøstrogener som Rødkløver eller soja-isoflavoner, bør du være opmærksom på, at effekten varierer, og at du bør tale med læge, hvis du har hormonfølsom sygdom eller tager medicin.

Til hudpleje kan du prioritere mild rens, daglig SPF, fugtbindere som glycerin og hyaluronsyre, barriereingredienser som Ceramider og Squalane, Niacinamid, vitamin C og gradvist introducerede retinoider. Hvis huden er meget sensitiv, bør du starte med barriere og ro, før du intensiverer med aktive ingredienser.

Til slimhinder kan du overveje vaginal fugtgel, glidecreme, hyaluronsyre-baserede vaginale produkter og skånsomme uparfumerede produkter til ydre intimhud. Ved moderate til svære symptomer bør du tale med læge om lokal vaginal østrogen, vaginal DHEA, ospemifen eller andre relevante muligheder.

Til behandlinger med fokus på rynker, hudkvalitet og elasticitet kan du undersøge microneedling, radiofrekvens-microneedling, fraktioneret laser, IPL, kemiske peelinger, skinboosters eller biostimulerende behandlinger, men vælg altid en kvalificeret behandler og spørg ind til dokumentation, risici og realistiske resultater.

Disclaimer: Denne artikel er generel information og kan ikke erstatte rådgivning fra læge, gynækolog, hudlæge eller anden kvalificeret sundhedsfaglig person.

Forskningslinks og kilder til artiklen

[1] NAMS’ position statement om genitourinary syndrome of menopause beskriver blandt andet vaginal østrogen, vaginal DHEA, systemisk hormonbehandling og ospemifen som dokumenterede behandlinger ved moderate til svære GSM-symptomer. (PubMed)
[2] En nyere scoping review beskriver GSM som underdiagnosticeret og underbehandlet, selvom det kan påvirke livskvalitet betydeligt. (PMC)
[3] StatPearls/NCBI gennemgår symptomer som vaginal tørhed, irritation, smerter ved samleje, urinvejssymptomer og de mest anvendte behandlingsmuligheder. (NCBI)
[4] En reviewartikel om østrogen og aldrende hud beskriver, at huden efter menopausen kan blive tyndere, mindre elastisk, mere tør og få lavere kollagenindhold. (PMC)
[5] En nyere narrativ review om menopausale hudforandringer beskriver sammenhængen mellem faldende østrogen, nedsat kollagenproduktion, lavere elasticitet og ændret hudbarriere. (PMC)
[6] En review om menopausale ændringer i mikrobiomet beskriver, hvordan vaginalt miljø, pH og lactobaciller kan ændre sig efter menopausen. (PMC)
[7] En review om vitamin C og hud beskriver vitamin C’s rolle i kollagensyntese og antioxidantbeskyttelse i huden. (MDPI)
[8] En systematisk review og meta-analyse af 26 randomiserede studier fandt forbedringer i hudhydrering og elasticitet ved hydrolyseret kollagen sammenlignet med placebo. (PMC)
[9] Et randomiseret, dobbeltblindet placebokontrolleret studie fandt positive effekter af havtornolie på vaginal sundhed og slimhindeintegritet hos postmenopausale kvinder. (PubMed)
[10] En meta-analyse om rødkløver-isoflavoner vurderede effekten på hedeture og menopausale symptomer, men resultater på tværs af studier er ikke ensartede. (PubMed)
[11] En meta-analyse om soja-isoflavoner fandt reduktion i hyppighed og sværhedsgrad af hedeture, men effekten beskrives typisk som mildere og langsommere end østrogenbehandling. (PubMed)
[12] En systematisk gennemgang sammenlignede vaginal hyaluronsyre med vaginal østrogen ved vaginal atrofi og peger på hyaluronsyre som en mulig ikke-hormonel mulighed for nogle kvinder. (PMC)
[13] FDA advarede i 2018 om markedsføring af energibaserede “vaginal rejuvenation”-behandlinger uden tilstrækkelig dokumentation og med potentielle risici. (Harvard Health)
[14] En JAMA-kommentar omtaler et sham-kontrolleret studie, hvor CO2-vaginal laser ikke forbedrede symptomer eller livskvalitet bedre end sham-behandling ved GSM. (jamanetwork.com)