🧠 Når tankerne glider Om hjernetåge, overgangsalder – og følelsen af at miste grebet


Image

Hvis du er kvinde over 35, har du måske allerede mærket det.

Den dér følelse af, at noget ikke helt er, som det plejer.
At tankerne glider en smule lettere væk.
At ordene ikke altid kommer, nĂĄr du har brug for dem.

For nogle er det flygtigt. For andre mere insisterende.
Og for mange kommer det bag pĂĄ dem.

For hvad gør man, når det ikke er kroppen – men hjernen – der føles anderledes?


“Jeg troede ærligt talt, at der var noget alvorligt galt”

Line er 54 år, neurokirurg og bor i Snekkersten med sin mand Morten. Sammen har de to børn på 20 og 19 år, som begge er flyttet hjemmefra.

Hun har arbejdet med hjernen hele sit liv. Opereret den. Studeret den. Forstået den. Men hun havde aldrig forestillet sig, at hun en dag selv skulle begynde at tvivle på sin egen.

“Det startede egentlig ret subtilt,” fortæller hun.
“Små ting. Jeg kunne ikke lige finde et ord, eller jeg glemte småting, som hvor jeg havde lagt nøgler eller telefon. Jeg slog det hen i starten.”

Men det ændrede sig.


“Jeg stod midt i en operation – og kunne ikke finde ordet”

“Jeg husker det meget tydeligt,” siger hun og holder en kort pause.

“Jeg stod midt i en operation. Alt var, som det plejer. Jeg kendte proceduren ud og ind. Det er jo mit arbejde.”

Hun smiler lidt skævt.

“Og så skulle jeg bede om et instrument… og jeg kunne ikke huske, hvad det hed.”

Hun kigger op, som om hun stadig stĂĄr der.

“Jeg kunne se det for mig. Jeg vidste præcis, hvad jeg skulle bruge det til. Men ordet var HELT væk.”

“Så jeg sagde bare: den der… og forsøgte at beskrive hvordan den så ud....

“Den assisterende sygeplejerske gav mig det rigtige instrument. Ingen sagde noget. Men jeg kunne mærke det, det var simpelthen for tydeligt lige der. Der var noget, der ikke var, som det plejede.”

Det var ikke kun situationen i sig selv, der ramte hende. Det var det, den satte i gang. Det er jo ikke bare et glemt ord, siger hun. Det er hele ens identitet. Som læge – og især som kirurg – er skarphed ikke bare en fordel. Det er en forudsætning. Jeg begyndte at tænke… hvad nu hvis det her er starten på noget? Noget jeg ikke kan kontrollere?


“Jeg valgte at blive udredt for demens”

Line valgte at blive undersøgt.

“Jeg sagde det ikke til særlig mange. Men inde i mig selv var jeg ret overbevist om, at der var noget helt galt.”

Hun beskriver ventetiden som det sværeste.

“Man gennemgår sit liv. Leder efter tegn. Tænker: har det været der længe?”

Da svaret kom, var det både en lettelse – og en overraskelse.

“Der var ikke noget galt med min hjerne,” siger hun.
“Jeg var bare… på vej i overgangsalder.”

Hun griner lidt. "Ved ikke hvorfor jeg ikke så det, og Bare’ er måske så meget sagt.”


Når biologi føles som identitetstab

Hjernetåge er et af de symptomer, mange kvinder oplever i overgangsalderen – men som stadig er omgærdet af usikkerhed.

Forskning peger på, at faldet i østrogen kan påvirke hukommelse, koncentration og den sproglig adgang. Samtidig spiller søvn, stress og livsstil ind.

Men selvom der er en biologisk forklaring, føles det sjældent sådan.

“Det føles ikke som biologi,” siger Line.
“Det føles som om, man mister noget af sig selv.”


Kvinder, der justerer – i stilhed

Line er langt fra alene.

Flere kvinder i midtlivet oplever, at de i en periode bliver mindre skarpe, mindre robuste eller mere trætte – og mange vælger at justere deres arbejdsliv derefter.

Ikke nødvendigvis fordi de vil.
Men fordi de er nødt til det.

Samtidig sker det ofte i en livsfase, hvor de ellers står stærkest i deres karriere.

det er ikke kun et tab for den enkelte kvinde, men også på samfundsplan. Mange kvinder kan hjælpes via den rette behandling, ved at skrue på parametre som kost, motion og eventuelt supplere med de rette kosttilskud så vi støtter kroppens egen balance bedst muligt.

“Vi har lært at bide det i os”

Når Line ser tilbage, ser hun også et mønster.

“Vi kvinder er jo vokset op med, at man bare skal klare det,” siger hun.

Menstruationssmerter, fødsler, søvnmangel, månedlige hormonudsving.
Kroppen har været noget, der skulle fungere – ikke noget, der skulle forstås.

“Og så står man der i 40’erne eller 50’erne og oplever noget, man ikke kan kontrollere… og så gør man det samme: prøver bare at tage sig sammen, men det virker bare ikke længere på samme måde.”


Hvad gør man, når hjernen føles anderledes?

Hvis du kan genkende noget af det, Line beskriver, er du langt fra alene.

Men hendes vigtigste rĂĄd er klart:

“Tag det alvorligt – men lad være med at konkludere for hurtigt.”

Ved markante ændringer i hukommelse eller kognition er det vigtigt at blive undersøgt og udelukke andre årsager. Det kan være alt fra vitaminmangel til stofskifteproblemer eller neurologiske sygdomme.

Når andre årsager er udelukket, kan du arbejde med det, der faktisk støtter hjernen:

prioritér søvn 

reducér stress

bevæg dig regelmæssigt

spis, sĂĄ dit blodsukker er stabilt

Spis sund og varieret, suppler evt. med tilskud og/eller hormonterapi

og tal med en fagperson, hvis du er i tvivl.

“For mig gjorde det en kæmpe forskel bare at forstå, hvad det var,” siger Line.


“Jeg er stadig mig”

I dag oplever Line stadig perioder med symptomer som hjernetĂĄge-selvom det som hun siger "det heldigvis bliver bedre som jeg har fundet nye strategier og hormonerne finder et nyt stabilt niveau".

Nu ser hun ser overgangsalderen anderledes.

“Jeg er ikke ved at miste mig selv,” siger hun.
“Jeg er i en forandring.” -der er greb vi kan tage fat på for at skabe en ny ligevægt.

Og måske er det netop dér, en ny fortælling begynder.

Ikke om at presse kroppen tilbage til det, den var –
men om at forstĂĄ den, som den er nu.

(Disclaimer: Der er benyttet model til billedet grundet ønske om annonymitet)

Køb vores kosttilskud Elite 2 Hormon Care-støtte til dig i årene omkring overgangsalderen her: 

Tilbage til blog